Så gik den ikke længere for den 18-årige australske tenniskomet, Bernard Tomic.
Han nåede som den fjerdeyngste spiller nogensinde i en Wimbledon-kvartfinale, men her sluttede rejsen også for stortalentet.
Han faldt dog med ære, da han tabte i fire sæt mod verdens nummer to, Novak Djokovic.
Efter klar Djokovic-sejr i første sæt slog Tomic tilbage og vandt andet sæt, og han var også oppe med et break i tredje.
Djokovic fik dog kontrollen tilbage og afgjorde sættet til sin fordel. Fjerde sæt så længe ud til at skulle afgøres i en tiebreaker, men Djokovic brød ved stillingen 5-5 og servede bagefter sejren hjem.
Bernard Tomic var inden turneringen rangeret som nummer 158 i verden, og han måtte kvalificere sig for overhovedet at få lov at spille ved Wimbledon.
Efter tre sejre i kvalifikationen har han blandt andet besejret den tidligere top-tre-spiller Nikolay Davydenko og den femteseedede svensker Robin Söderling.
Det var blot Tomic' anden Wimbledon-turnering i karrieren. Sidste år røg han ud allerede i første runde.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker