Djokovic slipper med skrækken efter fald
Den serbiske Wimbledon-favorit Novak Djokovic kan ånde lettet op, efter at han faldt uheldigt på den ene skulder i fredagens kamp mod Gilles Simon fra Frankrig.
Djokovic modtog behandling på banen og havde tydeligvis smerter, men uheldet kommer ikke til at true hans videre færd i turneringen i London.
- Det er kun en øm muskel som resultat af slaget. Jeg er glad for, at jeg stod det igennem. Nu har jeg to dage til at komme mig, siger Novak Djokovic ifølge nyhedsbureauet dpa.
- Jeg havde stærke smerter, og det var et uheldigt fald. Jeg håbede bare, at der ikke var noget galt med skulderleddet.
Djokovic spillede videre på smertestillende piller, og lægen har efterfølgende forsikret ham om, at der ikke er sket nogen skade.
Stillingen var 3-2 i tredje sæt, da Djokovic gled i græsset. Efter benhandlingen fandt verdensranglistens nummer to hurtigt ind i sin rytme igen og vandt en sikker sejr på 6-4, 6-2 og 6-4.
I 1/8-finalen venter den 14.-seedede franskmand Jo-Wilfried Tsonga.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned