Mandag avancerede verdens to bedste tennisspillere i grand slam-turneringen French Open - men på vidt forskellig vis.
Verdens nummer et, Rafael Nadal, måtte ud på gruset og kæmpe for det, mens serberen Novak Djokovic sad over på grund af en skade hos modstanderen.
I fjerde runde klarede Rafael Nadal sin kroatiske modstander Ivan Ljubicic i tre sæt med cifrene 7-5, 6-3, 6-3, og dermed er spanieren klar til kvartfinalen.
Nadal spillede igen en kamp på det jævne, og han har været en skygge af sig selv i denne udgave af French Open, som han har vundet fem gange.
Rafael Nadal har tabt 42 partier i de første tre runder af French Open. Så mange har han ikke tabt i tidligere udgaver af turneringen, og spanieren måtte ud i fem sæt i sin første runde-kamp mod amerikaneren John Isner.
Ivan Ljubicic og Rafael Nadal har mødt hinanden otte gange, og spanieren har vundet seks af disse opgør.
Kroatens seneste sejr over Nadal var i foråret 2010, da han vandt semifinalen i Indian Wells.
Mens Nadal måtte slide for sit avancement, kunne Novak Djokovic spadsere videre til semifinalen i French Open uden at slå til en bold.
Serberens modstander i kvartfinalen Fabio Fognini trak sig allerede før kampen på grund af en skade i låret og en melding om, at doktoren havde advaret mod fare, hvis han trodsede spilleforbuddet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned