Djokovic tager nyt skridt mod at forsvare førsteplads
Novak Djokovic har været nummer et i verden siden 2014. Han kan miste førstepladsen efter denne uges turnering i Paris. Foto: AP/Michel Euler
AP/Michel Euler
Novak Djokovic overvandt en dårlig start mod Grigor Dimitrov. Serberen vandt 2-1 i sæt og er i kvartfinalen.
Novak Djokovic holder sig på sporet af et forsvar af førstepladsen på verdensranglisten i tennis.
I sin ottendedelsfinale i Masters 1000-turneringen i Paris besejrede han Grigor Dimitrov fra Bulgarien med 4-6, 6-2, 6-3.
Serberen skulle bruge en time på at komme i gang mod Dimitrov, som vandt første sæt.
I første forsøg i andet sæt brød Djokovic bulgareren. Herfra var serberen ovenpå, og han vandt både andet og tredje sæt.
I kvartfinalen møder Djokovic kroaten Marin Cilic, der er nummer ti på verdensranglisten.
Djokovic har siddet på ranglistens øverste plads uafbrudt siden juli 2014, men efter et noget svingende efterår har briten Andy Murray halet så meget ind på ham, at førstepladsen er i reel fare.
Murray kan overtage førstepladsen, hvis han vinder turneringen i Paris, samtidig med at Djokovic ryger ud inden finalen.
Andy Murray var overbevisende hele vejen gennem sin ottendedelsfinale mod franske Lucas Pouille, verdensranglistens nummer 17.
På fem kvarter vandt Murray med 6-3, 6-0, og i kvartfinalen møder han enten Tomas Berdych eller Gilles Simon.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde