Djokovic uddeler æg på vej til semifinalen i Paris
Novak Djokovic udraderede Lorenzo Musetti i kvartfinalen i Paris. Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic er ligesom Holger Rune klar til semifinalerne i Paris Masters. Serberen slog Lorenzo Musetti.
Den tidligere verdensetter Novak Djokovic viser glimrende form ved Masters 1000-turneringen i Paris.
Fredag aften indløste han billet til lørdagens semifinaler ved at besejre italieneren Lorenzo Musetti med cifrene 6-0, 6-3 i kvartfinalen.
Der var klasseforskel i første sæt, hvor serberen endte med at uddele et såkaldt æg til Musetti på bare 25 minutter.
I andet sæt kom italieneren bedre med og brød faktisk til stillingen 2-1, men Djokovic strammede lige grebet ved at vinde de næste fire partier.
Efter fem kvarter på banen servede Djokovic sejren hjem med et rent parti.
Nu venter i semifinalen grækeren Stefanos Tsitsipas, der er nummer fem i verden. Han vandt fredagens sidste kvartfinale over amerikaneren Tommy Paul med cifrene 6-2, 6-4.
I forvejen stod det klart, at lørdagens første semifinale bliver et møde mellem danske Holger Rune og canadieren Felix Auger-Aliassime.
De mødte hinanden i finalen i Basel i søndags, hvor canadieren vandt.
Fredag eftermiddag vandt Rune over verdensetteren, Carlos Alcaraz, der opgav med en skade i slutningen af andet sæt, da Rune førte med 6-3, 6-6.
Det er tredje dag i træk, at Rune slår en spiller fra top-10.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned