Djokovic vil skrive tennishistorie i Paris
Novak Djokovic kan med French Open-triumf blive den ottende spiller, der vinder alle grand slam-turneringer.
Fem titler i Australian Open, to i Wimbledon og en enkelt triumf i US Open. Den serbiske verdensetter i tennis, Novak Djokovic, har otte gange løftet et grand slam-trofæ, men aldrig i Paris.
Nu er han kommet til den franske hovedstad for at vinde French Open og derved blive den ottende herrespiller, der fuldender sin såkaldte karriere-grand slam.
- Jeg har været i denne situation tidligere, og særligt de seneste to år har det været diskuteret, om det nu skulle lykkes. Alle ved, hvordan det er gået, siger Djokovic, der tabte finalerne i 2012 og 2014 til Rafael Nadal.
- Selv om jeg har savnet marginalerne hidtil i Paris, har jeg ikke givet op. Jeg er tilbage med kun et mål; at vinde turneringen. Det har været tæt på et par gange, så jeg satser på, det er min tur nu, siger Djokovic.
Han tørner med al sandsynlighed ind i Rafael Nadal allerede i kvartfinalen. Spanieren, der har vundet French Open ni gange de seneste 10 år, er seedet som nummer seks i turneringen denne gang.
Nadal er i øvrigt den seneste herrespiller, der har fuldendt en karriere-grand slam. Det skete med sejren i US Open i 2010.
Året forinden havde Roger Federer fuldendt sin med triumfen i French Open.
Turneringen på Roland Garros-anlægget begynder søndag.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet