Stephan Hansen er regerende verdens- og europamester for kadetter (indtil 18 år). Nu er den 18-årige Nagelsti-dreng også dansk mester hos seniorerne.
Stephan Hansen vandt søndag eftermiddag i Aalborg sit første danske seniormesterskab efter en overbevisende sejr i finalen over landsholdskammeraten Patrick Laursen fra Midtfyn med hele syv point - 146-139.
Finalen var forholdsvis lige i de første pile, men Patrick Laursen kunne ikke fastholde niveauet og tabte stort.
- Det gik, som jeg havde håbet og er glad for at have vundet min første DIF-medalje, fortæller Stephan Hansen.
Under hele DM-stævnet var Stephan Hansen stabilt skydende.
Vinden drillede mange af bueskytterne - især på førstedagen, hvor der blev skudt indledende. Her var Stephan Hansen suverænt bedst af alle med 710 point af 720 mulige, hvilket var tre point bedre end Patrick Laursen med 707 point og hele 23 point flere end endnu en landsholdsskytte, Martin Damsbo fra Taastrup på tredjepladsen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned