DM-sølv til Nakskov-pige
Søs Sühler - her i diskoskast som ikke var på inde-DM-programmet - blev en flot nummer to i kuglestød. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Talentfuld lollandsk atlet imponerede på ny.
SKIVE IK Olympia, Maribo, fik i weekenden en dansk vicemester i atletik.
Søs Sühler indfriede de tårnhøje forventninger ved at vinde sølv i kuglestød ved det store DM-stævne i Skive.
Nakskov-pigen, som blev dansk kuglestødsmester i piger 14-15 år sidste år, var rykket en aldersgruppe op til 16-17 år, hvor hun kun blev overgået af den et år ældre Karla Schärfe fra københavnerklubben Sparta.
Schärfe sejrede med et vinderstød på 13,27 meter. Søs Sühler fik noteret 12,54 meter som sit bedste stød.
Længden var hun ikke helt tilfreds med - men glad for sølvmedaljen!
Tredjepladsen tilfaldt hjemmebanehåbet Nanna Tveen Høgsberg med 11,90 meter.
Søs Sühlers to år yngre lillesøster Mie Sühler blev nummer 17 i sin aldersgruppe, piger 14-15 år, i kuglestød med 8,92 meter, hvilket er personlig rekord.
Olympias tredje DM-deltager, Mathias Schultz, løb personlig rekord, 24,65 sekunder, på 200 meter i drenge 14-15 år. Det var blot 16/100 sekund fra tredjepladsen.
- Fælles for alle vore tre deltagere er, at de klarede sig rigtig flot, siger Olympia-leder Mona Carlsen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde