DMI-træner mangler vigtig forsvarsbrik

- Jeg har nu en trup på 20 spillere, og jeg anser det for mest sandsynlig, at det er disse spillere, som skal kæmpe om pladserne på DS-holdet, siger cheftræner hos oprykkerne i Døllefjelde-Musse, Thomas Bundgård, der siden første træningssession for knap et par uger siden har tilføjet en enkelt ny spiller til truppen.

Erik Bonde Jensen, der tidligere har spillet i Døllefjelde, vender tilbage til markedsbyen efter en række sæsoner i barndomsklubben Toreby-Grænge. Her blev han topscorer i den forgangne sæson med ni mål i LF-serien, men den offensive kantspiller/angriber følger altså ikke østlollikkerne ned i serie 1.

Erik Bonde Jensen styrker Døllefjelde i bredden på den offensive halvdel af banen, men det er i forsvaret, at oprykkerne er i underskud.

- Jeg mangler spillere til mit forsvar og især på positionen som højre back, sukker Thomas Bundgård, der i sidste sæson primært brugte rutinerede Søren Nielsen på denne plads. Men Søren Nielsen ønsker ikke at spille på DS-niveau, da han kun har tid til en gang ugentlig træning.




Døllefjelde-Musse har forstærket truppen med Erik Bonde Jensen.

Offentliggjort Sidst opdateret