Dobbelt AGF-målscorer: Helt uvirkeligt at have tabt
FC Midtjyllands spillere kunne fejre sejren, mens AGF-spilleren Nicolai Poulsen råbte sine frustrationer ud. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AGF-angriberen Patrick Mortensen scorede to mål på straffespark, men det var ikke nok mod FCM's ni mand.
I årets hidtil mest dramatiske kamp i Superligaen tabte AGF på hjemmebane 2-3 til FC Midtjylland, der scorede det afgørende mål med blot ni spillere på banen til slut.
Efter nederlaget i søndagens sene kamp i Superligaen var AGF-angriberen Patrick Mortensen både rystet og skuffet.
AGF-anføreren scorede to mål på straffespark i løbet af opgøret, og det andet blev sat ind til 2-2 efter 76 minutter, da FCM var ni mand på banen.
- Det er helt uvirkeligt at stå her og have tabte denne her fodboldkamp.
- Det må aldrig ske. Vi må bare alle hver især kigge indad. Den er tung at sluge. Det gør ondt. Det er godt, at jeg har to børn derhjemme, der kan præge mig i den anden retning, siger Patrick Mortensen til TV3 Sport.
FCM-stopperen Sverrir Ingi Ingason begik det andet straffespark og modtog samtidig sit andet gule kort efter 75 minutter.
Han var lettet over, at det røde kort ikke kostede point i kampen i Aarhus. Det første røde kort modtog FCM-backen Paulinho fem minutter inde i anden halvleg, da udeholdet var foran 2-1.
- Jeg er tom for ord. Vi var to mand nede, og vi vandt på en eller anden måde kampen. Vi viste karakter. Det giver os så meget at bygge videre på. Vi kæmpede til det sidste, siger Ingason til TV3 Sport.
- Jeg var inde i omklædningsrummet og troede, at de jokede med mig, da de sagde, at vi havde vundet 3-2.
- Jeg svigtede holdet, og jeg er heldig med, at vi vandt. Jeg er stolt af mine holdkammerater, siger islændingen.
Med sejren er FCM blot et enkelt point efter Brøndby, der topper Superligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde