Der var et overraskende nyt navn øverst på sejrsskamlen hos herrerne efter søndagens afvikling af årets sidste store maratonløb, det prestigefyldte New York City Marathon.
Gebre Gebremariam fra Etiopien løb sit første maratonløb nogensinde, men vandt alligevel i tiden to timer, otte minutter og 14 sekunder. Han er dog ikke helt ukendt i løbekredse, da han har slået sine folder på de kortere distancer til både VM og OL i de seneste år.
Hans langt mere berømte landsmand, løbefænomenet Haile Gebrselassie, måtte forlade løbet undervejs på grund af en knæskade.
Det er første gang siden 1980, at en maratondebutant vinder herrernes løb. Dengang sejrede Alberto Salazar i tiden to timer, ni minutter og 41 sekunder.
Hos kvinderne blev det ligeledes til en debutantsejr, da Edna Kiplagat kom først over målstregen. Men for hendes vedkommende var det kun debut i New York, da hun har løbet distancen i flere år og blandt andet sejrede i dette års maraton i Los Angeles.
Hun gennemførte i tiden to timer, 28 minutter og 20 sekunder
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet