Anders Hansen og Søren Hansen fortsætter med at levere spil af høj, høj klasse i European Tour-turneringen i Hongkong. Efter fredagens anden runde ligger de to således fortsat i top-10, og alt tyder på, at et nyt dansk topresultat kan være under opsejling.
Søren Hansen lå efter første runde nummer fire, men kunne ikke helt leve op til torsdagens suveræne spil. Fredag gik han runden i tre slag under par - tre slag dårligere end dagen forinden.
Men det er alligevel nok til at holde ham på en delt 10.-plads, ni slag under par og blot fire slag efter Ian Poulter, der gik en superrunde i 10 slag under par og nu fører turneringen.
Anders Hansen gik sin anden runde i imponerende seks slag under par - to slag bedre end torsdag. Det betyder at han er oppe på en delt femteplads, tre slag dårligere end Poulter
Jeppe Huldahl gik sin runde i to under par, og klarede dermed lige akkurat cuttet. Til gengæld er Søren Kjeldsen færdig i turneringen, hvor Thomas Bjørn allerede torsdag opgav
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker