Argentineren kopierede således sin portugisiske rivals præstation i denne weekend, da han scorede to mål i 2-0-sejren over Racing Santander.
Dermed runder Messi 30 ligamål i denne sæson - og 50 i alt - og bevarer afstanden op til Ronaldo på topscorerlisten, hvor der stadig er to måls forskel på målkongerne.
Om kampen mod Santander i øvrigt er der ikke så meget at sige. Det var som altid en ret ensidig affære, hvor der aldrig var tvivl om Barcelonas sejr.
Messi scorede første gang efter en halv times spil, hvor han fik tåen på et hårdt, fladt indlæg af Cesc Fabregas.
Og Fabregas var på en måde også manden bag det andet mål, der faldt efter en lille times spil.
Den tidligere Arsenal-spiller faldt relativt nemt til jorden efter en tvekamp i feltet med en modstander, og det resulterede i et straffespark, som Lionel Messi scorede sikkert på.
Resultatet betyder, at Real Madrid fortsat fører med 10 point i toppen af ligaen.
Mens Barcelona altså holder sig til i tabellen, satte ligaens nummer tre, Valencia, to dumme point til i sin hjemmekamp mod Mallorca.
Holdet, der kun har vundet én af sine fire seneste kampe, førte 2-0 ved pausen over Mallorca og lignede en sikker vinder.
Men gæsterne fra ferieøen kom flot igen og sikrede sig med to mål i anden halvleg det ene point.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker