Dobbelt Tour-etapevinder sætter cyklen i garagen efter sæsonen
Colombianske Rigoberto Urán har vundet etaper i alle tre grand tours og kørt på podiet i Tour de France og Giro d'Italia. (Arkivfoto). Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix
Colombianske Rigoberto Urán fortæller, at han er i gang med sin sidste sæson som professionel cykelrytter.
2024-sæsonen bliver den sidste for den colombianske cykelrytter Rigoberto Urán.
Det skriver hans hold, EF, på sin hjemmeside.
- Som cykelrytter mener jeg, at tiden er kommet til at sige, at vi har nået enden. Det har taget mig lang tid at komme til denne beslutning, og det er noget, jeg har tænkt længe over, siger colombianeren.
- Beslutningen er skræmmende. Cykling har givet mig alt i mit liv. I næsten 23 år har mit mål været at stå op, spise morgenmad og køre på cykel.
37-årige Urán har i alt vunder 14 professionelle sejre.
I 2017 blev han samlet nummer to i Tour de France, ligesom han to gange er blevet nummer to i den italienske grand tour, Giro d'Italia.
Han har vundet etaper i alle tre grand tours. To i Tour de France og to i Giro d'Italia i 2013 og 2014, mens han i 2022 vandt en etape i Vuelta a España.
Derudover blev det i 2012 til OL-sølv i landevejsløbet i London bagved kasakhiske Alexander Vinokourov.
Urán har de seneste ni år været på EF-holdet og kørte inden for blandt andre Quick-Step og det daværende Team Sky-mandskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker