Det blev ikke til den ønskede start for det danske kvindelandshold i fodbold, da det søndag tabte 0-1 til de finske værter ved EM.
Efterfølgende var skuffelsen ekstra stor hos midtbanespilleren Cathrine Paaske Sørensen, fordi finnerne scorede sejrsmålet på et frispark.
- Vi havde talt om inden kampen, at vi skulle passe på at give Finland dødboldchancer. Alligevel skete det. De fik et frispark, og vi kommunikerede ikke ordentlig sammen. Ingen sagde "jeg har den", og så var de foran, forklarer Cathrine Paaske Sørensen til dbu.dk.
Landstræner Kenneth Heiner-Møller går trods nederlaget stadig efter den samlede sejr i gruppe A, hvor Danmark skal møde Ukraine på onsdag og Holland på lørdag.
- Vi går stadig efter at vinde puljen, og jeg tror på, at det er muligt. Vi skal vinde de næste to kampe og så håbe på, at Finland ikke får maksimumpoint, siger Kenneth Heiner-Møller.
De to bedste fra hver af de tre puljer går videre til kvartfinalerne sammen med de to bedste treere.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker