Engelsk politi bekræftede fredag, at man var i gang med at undersøge en sag på QPR's træningsanlæg, og avisen Fulham Chronicle kan fortælle, at klubben fredag modtog et brev stilet til Ferdinand indeholdende en patron.
Dødstruslen kommer dagen før, Ferdinand igen skal spille mod Chelseas John Terry, som han tidligere på sæsonen anklagede for at have tiltalt ham i racistiske vendinger.
På tirsdag skal Terry møde i retten og forsvare sig mod racismeanklagerne.
Der har været kold luft mellem de to spillere siden, og der var en forventning om, at kampen ville finde sted i en anspændt atmosfære, allerede før den ukendte person sendte en kugle til Ferdinand.
De to spillere er på forhånd blevet opfordret til at give hinanden hånden før opgøret, men Queens Park Rangers-manager Mark Hughes mener, det er helt op til Ferdinand, om han ønsker at trykke hænder med manden, han beskylder for at være racist.
Brevtruslen og forhistorien får nu Queens Park Rangers til at skærpe sikkerheden omkring Loftus Road, hvor kampen skal spilles lørdag klokken 13.
Samtidig opfordrer Chelsea på sin hjemmeside klubbens fans til at ankomme ekstraordinært tidligt, fordi alle kan blive forvente at blive kropsvisiteret.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde