Dolberg får coronadispensation og er klar til landskampe
Kasper Dolberg ses her under en ligakamp i sidste uge. Foto: Sebastien Salom-Gomis/Ritzau Scanpix
Sebastien Salom-Gomis/Ritzau Scanpix
Kasper Dolberg slipper for fransk karantænekrav og er derfor udtaget til Danmarks tre VM-kvalifikationskampe.
Angriberen Kasper Dolberg bliver alligevel en del af Danmarks trup, når fodboldlandsholdet i den kommende uge tager hul på VM-kvalifikationen.
Dolberg har fået dispensation af de franske myndigheder, så han undgår at skulle i karantæne, når han vender hjem fra den danske landsholdslejr, som blandt andet foregår uden for EU i Israel.
Det oplyser Dansk Boldspil-Union.
- Det er lykkedes at få en dispensation fra de franske myndigheder, hvilket betyder, at Kasper Dolberg rejser med herrelandsholdet og er med i alle tre kampe, skriver DBU på Twitter.
Kasper Dolberg har tidligere været smittet med coronavirus.
Med Nice-angriberen i truppen skal Danmark møde Israel på udebane, Moldova på hjemmebane og Østrig på udebane.
Danmarks trup består også af frontangriberne Jonas Wind og Marcus Ingvartsen, mens også Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite fra tid til anden varetager pladsen.
Kasper Dolberg har været ramt af flere skader i denne sæson, og silkeborgenseren har ikke haft samme høje målfrekvens som tidligere. Det er blot blevet til tre scoringer i 17 ligakampe i den franske Ligue 1, og hans seneste ligamål daterer sig til 25. oktober.
Lørdag spillede han hele kampen, da Nice vandt 3-0 hjemme over Marseille.
Det danske fodboldlandshold samles mandag i København og flyver direkte til Israel.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker