Dolberg hjælper Nice til sejr med sit femte sæsonmål
Kasper Dolberg scorede kampens første mål, da Nice søndag vandt 3-0 over Brest. Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Damien Meyer/Ritzau Scanpix
Nice lagde sig på andenpladsen i ligaen med sejr over Brest søndag eftermiddag. PSG spillede 1-1 mod Lyon.
Kasper Dolberg scorede sit femte mål i denne Ligue 1-sæson, da han var med til at sikre Nice alle tre point ude mod Brest søndag eftermiddag.
Danskeren scorede holdets første mål, inden Andy Delort og Amine Gouiri gjorde det til slutstillingen 3-0.
Med sejren ligger klubben på andenpladsen i ligaen med 36 point for 20 kampe. Der er dog 11 point op til suveræne PSG, der senere søndag spillede 1-1 ude mod Lyon. Brest indtager 13.-pladsen med 25 point.
Målt på spilletid har Dolberg haft en solid sæson på det franske mandskab, men det samme kan man ikke sige scoringsmæssigt.
Godt nok fik han en stærk start med tre mål i tre kampe, men siden er det altså blot blevet til yderligere to scoringer i den hjemlige liga.
Nice her derimod haft en stabil sæson, der fortsatte søndag eftermiddag.
Danskerens scoring faldt efter knap 13 minutter, da han sendte bolden i det lange hjørne fra kanten af feltet. Oplægget kom fra hollandske Justin Kluivert.
Syv minutter senere skulle arbejdsbetingelserne for Nice dog blive svækket, da Morgan Schneiderlin modtog et rødt kort for en grim tackling.
Det skulle dog ikke hjælpe hjemmeholdet til scoring.
I stedet udbyggede Dolbergs afløser Delort først til 2-0 med ti minutter tilbage af opgøret, inden Gouiri gjorde det til 3-0 i kampens tillægstid.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker