Dolberg og Schöne starter inde i EL-finale mod United
Ajax-kometen Kasper Dolberg - her ved tirsdagens træning - er med i startopstillingen i Europa League-finalen mod Manchester United. Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner
/ritzau/AP/Martin Meissner
Kasper Dolberg og Lasse Schöne er med fra start for Ajax i Europa League-finalen mod Manchester United.
Som ventet er der to danske islæt med fra start, når Europa League-finalen mellem Ajax og Manchester United klokken 20.45 bliver fløjtet i gang på Friends Arena i Stockholm.
Ajax-træner Peter Bosz stiller således med Lasse Schöne på den centrale midtbane, mens den 19-årige komet Kasper Dolberg spiller som midterste angriber i en 4-3-3-opstilling.
Schöne er med sine 30 år klar alderspræsident på det unge Ajax-hold, der tæller seks spillere på 21 år eller derunder.
Manchester United-manager José Mourinho stiller med et noget mere erfarent hold.
Som bekendt er den svenske superstjerne Zlatan Ibrahimovic ude med en skade. I hans fravær er franske Paul Pogba det mest prominente navn i startopstillingen.
Ud over trofæet får vinderen en plads i næste sæsons Champions League-gruppespil.
Holdene ser ud som følger:
Ajax: André Onana - Joël Veltman, Matthijs de Ligt, Davinson Sanchez, Jaïro Riedewald - Davy Klaassen, Lasse Schöne, Hakim Ziyech - Bertrand Traore, Kasper Dolberg, Amin Younes.
Manchester United: Sergio Romero - Antonio Valencia, Chris Smalling, Daley Blind, Matteo Darmian - Paul Pogba, Ander Herrera, Marouane Fellaini - Henrikh Mkhitaryan, Marcus Rashford, Juan Mata.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned