Dolberg scorer efter 30 sekunder for Anderlecht
FBL-BEL-PROLEAGUE-ANDERLECHT-WESTERLO Kasper Dolberg har scoret to mål i fire kampe for Anderlecht.
Kristof Van Accom/Ritzau Scanpix
Angriberen Kasper Dolberg scorede sit andet mål for Anderlecht mod Westerlo. Der gik blot et halvt minut
Efter flere svære år i Nice, Sevilla og Hoffenheim har Kasper Dolberg fået en god start på tilværelsen i Anderlecht.
Søndag kom angriberen på tavlen for anden gang for sin nye klub, som på hjemmebane besejrede Westerlo 2-1 i den belgiske liga.
Den 25-årige dansker brugte blot 30 sekunder på at komme i fokus. På rigtig angribermaner brugte han sin fysik til at presse sig foran en forsvarsspiller og komme først på et indlæg fra venstre.
Han har nu scoret to mål i fire kampe.
Dolberg har indtil videre fået stor tillid af klubbens danske cheftræner, Brian Riemer. Den tidligere Ajax-spids er startet inde i alle fire ligakampe, hvor Anderlecht har skrabet ni point sammen.
I søndagens opgør var Dolberg eneste danske islæt på banen for Anderlecht, da Anders Dreyer havde karantæne.
Den forhenværende FC Midtjylland-spiller Nicolas Madsen huserede på midtbanen for Westerlo, som reducerede forgæves ved bulgarske Edisson Jordanov ti minutter før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker