Dolberg scorer hattrick for Anderlecht i pokalsejr
Angriberen Kasper Dolberg scorede tre mål for Anderlecht torsdag aften. (Arkivfoto). Foto: Tom Goyvaerts/Ritzau Scanpix
Anders Dreyer scorede på straffespark for Anderlecht, der havde Kasper Dolberg som tredobbelt målscorer.
To danskere kom på måltavlen for Anderlecht, der torsdag aften vandt 4-0 over Tubize-Braine i den belgiske pokalturnering. Dermed er Anderlecht videre til ottendedelsfinalen.
Landsholdsangriberen Kasper Dolberg scorede et hattrick for Anderlecht, der også havde Anders Dreyer som målscorer på et straffespark.
Det var den første kamp, efter at Jesper Fredberg onsdag blev fyret som fodbolddirektør i Anderlecht.
For første gang var målmanden Mads Kikkenborg valgt til at spille for Anderlecht. Og debutanten havde flere danske holdkammerater ved sin side.
Også stopperen Mathias "Zanka" Jørgensen og kantspilleren Anders Dreyer startede inde, mens Dolberg kom ind senere i kampen mod Tubize-Braine fra den tredjebedste fodboldrække i Belgien.
Anders Dreyer åbnede målfesten midtvejs i første halvleg med en scoring på straffespark.
Kasper Dolberg kom på banen efter en time, og det fik straks en effekt. Fem minutter senere nettede den danske landsholdsangriber til 2-0. Minuttet efter gjorde han det også til 3-0.
Efter 86 minutter fuldendte Kasper Dolberg sit hattrick for udeholdet med målet til slutresultatet 4-0.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker