Dolbergs brystkasse sender Nice på kurs mod ny sejr
Kasper Dolberg scorede sit tredje sæsonmål for Nice, der slog Nantes på udebane. Foto: Stephane Mahe/Reuters
Stephane Mahe/Reuters
Kasper Dolberg viste igen sin målnæse for Nice, der vandt for tredje gang i denne sæson.
Kasper Dolberg fortsætter, hvor han slap, inden en mindre skade satte ham ud af spillet for et par uger siden.
Den danske landsholdsangriber vendte søndag tilbage på Nices mandskab og stod for kampens første fuldtræffer, da holdet vandt med 2-0 på udebane over Nantes i den franske liga.
Scoringen faldt et kvarter før tid, hvor backen Melvin Bard blev spillet fri i venstresiden. Han sendte et hårdt indlæg ind foran mål, hvor Dolberg kastede sig frem og stødte bolden i nettet med brystkassen.
Dolberg er startet sæsonen stærkt og er nu noteret for tre mål i tre ligakampe.
Derudover scorede han i skandalekampen mod Marseille, som blev afbrudt på grund af tilskueroptøjer og skal spilles om.
Derfor er det mål ikke en del af de officielle statistikker.
Danskeren blev i slutningen af august ramt af knæproblemer under træningen og var derfor ikke en del af det danske landshold i kampene mod Skotland, Færøerne og Israel.
Kort efter søndagens scoring blev det også 2-0 til gæsterne, da danskerens angrebsmakker, Amine Gouiri, nettede for fjerde gang i denne sæson.
Nice har åbnet sæsonen med tre sejre og en uafgjort, men er blevet fratrukket et enkelt point efter balladen mod Marseille. Derfor står holdet med ni point på femtepladsen i Ligue 1.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned