Dolbergs klub mister point efter skandalekamp
Et kvarter før slutfløjt opstod der tumult i ligakampen mellem Nice og Marseille. Foto: Valery Hache/Ritzau Scanpix
Valery Hache/Ritzau Scanpix
Nice og Marseille skal spille om efter afbrudt kamp og tilskuerballade, som også koster Nice point.
De skandaleløse scener med tumult mellem spillere og fans i Ligue 1-kampen mellem Kasper Dolbergs klub, Nice, og Marseille 22. august koster nu danskerens klub point.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Kampen måtte afbrydes og blev ikke genoptaget. Det har fået disciplinærinstansen i Frankrig til at fratage hjemmeholdet Nice to point. Det ene er dog betinget, så holdet kun mister ét point, medmindre lignende gentager sig.
Samtidig skal kampen spilles om på neutral grund og uden tilskuere. Nice førte opgøret 1-0, da kampen blev afbrudt med et kvarters tid igen.
Det var ved et hjørnespark til Marseille, at Dimitri Payet blev ramt af en flaske kastet fra afsnittet med Nice-fans. Han kastede flasken retur, og så eskalerede det hele.
Flere fans kom ind på banen, og der opstod håndgemæng både mellem fans og spillere og spillerne fra de to hold.
Kampen var afbrudt i over en time, og da Nice og dommeren var klar til at genoptage spillet, nægtede Marseille at spille videre.
Nu skal kampen altså spilles om, og Nice er desuden blev dømt til at spille tre hjemmekampe uden tilskuere på lægterne på grund af optøjerne.
Marseilles Payet og holdkammeraten Alvaro Gonzalez har fået henholdsvis én og to spilledages karantæne, mens Marseille-assistenttræner Pablo Fernandez er udelukket for resten af sæsonen for at slå en Nice-fan.
De to hold ligger aktuelt nummer fire og fem i ligaen, der føres af Paris Saint-Germain.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet