Dølle fik smæk
Foto: Per Klaaby
Per Klaaby
Markedsbyens mandskab tabte 3-5 i bundopgøret mod Haderslev.
Det blev for tredje kamp i træk en yderst målrig affære, da Døllefjelde lørdag eftermiddag tabte bundkampen til Haderslev på udebane. Sønderjyderne vandt 5-3 efter 3-0 ved pausen.
Døllefjelde spillede en rædselsfuld første halvleg, men lollikkerne indhentede Haderslev i løbet af et kvarter med to mål af Nicky Bertelsen og et af Nicolaj Andreasen.
Men værterne kom kort efter foran på ny, og da Døllefjelde skulle sætte ind med en slutspurt, blev de reduceret til ti mand, da Nicolaj Andreasen måtte udgå med migræne, da alle tre udskiftninger var brugt.
I stedet øgede Haderslev til slutresultatet 5-3 få minutter før tid.
Trods nederlaget holder Døllefjelde sig over nedrykningsstregen - men nu kun ét point foran Haderslev i kampen om at undgå play off-pladsen om nedrykning - med to kampe tilbage.
Læs mere om kampen i Haderslev i Folketidendes sportstillæg mandag
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned