Dølle taber i Næsby

Vender hjem fra Odense med et 1-3-nederlag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Døllefjelde kunne være kommet á point med OKS i bunden af Danmarksserien, hvis markedsholdet havde vundet i Næsby, men det skete ikke Kristi himmelfartsdag.

Døllefjelde tabte 1-3 efter at have været bagud 0-3.

Nicky Bertelsen pyntede på resultatet seks minutter før tid. Langt, langt udefra hamrede han kuglen i kassen.

Næsby løb mest rundt med bolden, men Døllefjelde kom alligvel frem til pæne chancer.

Døllefjelde kan få oprejsning, når topholdet Næstved lørdag besøger Lolland.