Dølle tæt på overraskelse

Topholdet FC Sønderborg scorede kampens enlige mål i anden halvleg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Døllefjelde leverede lørdag eftermiddag en flot fight mod Danmarksseriens tophold, FC Sønderborg.

Det var først efter en times spil, at et hårdt kæmpende Dølle-hold måtte kapitulere på Als. Afgørende blev, at forsvaret i det 63. minut snorksov på en ripost.

Angriber Lars Bonde Jensen havde i slutfasen en chance for at udligne, men han fik ikke sat panden på et indlæg.

Døllefjelde runder næste weekend efteråret af med en uhyre vigtig hjemmekamp mod Slagelse.