Døllefjelde fik store klø

Offentliggjort Sidst opdateret

Døllefjelde-Musse fik ikke et ben til jorden i lørdagens udekamp mod Kolding i Danmarksserien i fodbold, hvilket 6-1-cifrene til østjyderne indikerer.

Kolding stillede med et talenthold, der udelukkende bestod af unge spillere. Ældste spiller var således 20 år ung!

Og det unge Kolding-hold var klasser bedre end Døllefjelde, som slap nådigt gennem første halvleg, der sluttede 1-1.

Kolding kom foran knap midtvejs inde i første halvleg og havde chancer til at udbygge føringen, men mod slutningen af halvlegen fik Nicky Bertelsen udlignet.

Udligningen var dog en stakket frist: I anden halvleg blev Døllefjelde rundbarberet og måtte indkassere fem mål.

Læs alt om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.