Døllefjelde har fundet ny målmand

Afløseren for målmand Mads Jørgensen i Døllefjelde-Musse er nu på plads, idet Michael Frederiksen har givet tilsagn om at spille for Danmarksserieklubben i forårssæsonen.

Da Mads Jørgensen kort efter nytår meddelte træner Thomas Bundgård, at keeperen havde mistet lysten til fodbold på DS-plan, stod markedsbyens bedste fodboldhold med et akut problem.

Målmanden i LF-serie-klubben Øster Ulslev, Michael Frederiksen, blev kontaktet og sagde ja til at træne med i første omgang.
- Nu har vi heldigvis fået hans tilsagn om at spille hele foråret, lyder det fra en lettet Døllefjelde-træner Thomas Bundgård.

Foto: Foto©Kim Løwenstein

Afløseren for Mads Jørgensen, der mistede lysten til fodbold, er nu på plads i markedsklubben.

Offentliggjort Sidst opdateret