Døllefjelde løbet over ende

Næstved var klart det bedste mandskab på Døllefjelde Stadion og vandt fortjent 3-1.

Offentliggjort Sidst opdateret

Døllefjelde kunne ikke følge op på sejren i lokalopgøret mod Nakskov i sidste uge, idet markedsbyens mandskab på hjemmebane tabte 1-3 til Næstveds unge divisionsreserver.

Sydsjællænderne kom foran midt i første halvleg, men Tim Pedersen udlignede efter en lille halv time, inden Næstveds anfører Anders Buchardt med to mål på tre minutter allerede afgjorde kampen i slutningen af første halvleg.

Døllefjelde løb meget forgæves og skabte næsten ingen målchancer, så der efterfølgende aldrig blev spænding om udfaldet.

Med nederlaget er Døllefjelde tilbage under nedrykningsstregen - p.t. på 11. pladsen.

Læs mere om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.