Dominerende AaB må nøjes med et point i Esbjerg
Esbjerg kom foran mod AaB, men det rakte ikke til en sejr i superligaopgøret søndag aften. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
John Randeris/Ritzau Scanpix
På en udligning ti minutter før tid fik AaB et enkelt point med fra søndagens 1-1-opgør ude mod Esbjerg.
Indskiftede Søren Tengstedt sørgede med sin første superligascoring for en pointdeling i søndagens 1-1-kamp mellem AaB og Esbjerg.
Den 19-årige angriber udlignede til 1-1 med ti minutter igen i en kamp, hvor AaB skulle have haft alle tre point.
Gæsterne dominerede det meste af kampen og havde flest chancer, men det var alligevel Esbjerg, der kom foran i midten af anden halvleg ved Yuri Yakovenko.
Det var første superligakamp for begge mandskaber, efter at coronapandemien satte en stopper for spillet tilbage i marts.
Et enkelt point til de to mandskaber rørte ikke det store ved stillingen.
Esbjerg er stadig placeret næstsidst med 18 point, mens AaB beholder sjettepladsen med 38 point før resten af opgørene i 25. spillerunde.
AaB dominerede første halvleg og havde flere gode chancer, men hver gang var en velspillende Vito Mannone i Esbjerg-buret i vejen til at afværge forsøgene.
I den anden ende havde hjemmeholdets startdebutant Mads Larsen chancen for at score sit første superligamål efter 29 minutter efter godt forarbejde fra Mohammed Dauda, men en fremstormende Jacob Rinne i AaB-målet fik afværget forsøget.
Efter 67 minutter var det lidt overraskende Esbjerg, der kom i front, da Yakovenko blev spillet helt fri inde foran mål af Rafal Kurzawa, og angriberen kunne nemt sparke bolden i kassen.
I det 82. minut fik AaB så udlignet, da indskiftede Søren Tengstedt med hovedet scorede sit første superligamål.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned