Dominik Kaiser efter 23 sting: Falk har sagt undskyld
Klublægen syede Dominik Kaiser med 23 sting, og efter kampen tog han på hospitalet for at blive scannet for eventuelle brud og hjernerystelse. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Brøndbys Dominik Kaiser blev ramt i ansigtet af FCK-spilleren Rasmus Falks støvleknopper og måtte syes.
Voldsomt.
Sådan beskriver Brøndbys Dominik Kaiser episoden fra søndagens kamp mod FC København, hvor tyskeren fik en støvle i ansigtet fra FCK's Rasmus Falk og måtte syes med over 20 sting.
- Det var voldsomt, men det var ikke bevidst fra modstanderen, og jeg fik efterfølgende en undskyldning fra Rasmus Falk. Sådan er fodbold en gang imellem, siger Kaiser til Brøndbys hjemmeside.
Nærkampen mellem Kaiser og Falk fandt sted midtvejs i anden halvleg, hvor Brøndby førte 2-1. Rasmus Falk blev udvist for sit farlige spil. Kaiser måtte efterfølgende opgive at spille videre.
- Da jeg lå og modtog behandling på banen, kunne jeg høre fansene synge mit navn, og jeg tænkte, at jeg skulle op og fortsætte, men måtte indse, at jeg ikke kunne fortsætte med den store flænge i panden.
Klublægen syede Kaiser med 23 sting, og efter kampen tog han på hospitalet for at blive skannet for eventuelle brud og hjernerystelse.
- Svarene var heldigvis positive, og her dagen efter er hævelsen omkring stingene faldet markant, så jeg er ikke så øm længere. Nu har vi en landsholdspause, hvor der er lidt ro på, og det giver stingene og kroppen tid til at slappe lidt af og restituere, siger Kaiser.
Brøndby endte med at vinde rivalopgøret med 3-1 på Brøndby Stadion.
- Jeg vil gerne takke fansene for den massive opbakning, de gav holdet og mig personligt i går. Det var dejlig, at vi som hold kunne give dem en fortjent derbysejr som tak, siger Kaiser.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker