Dommer Clattenburg slipper for racismesag
Foto: Adrian Dennis /Scanpix
Adrian Dennis /Scanpix
Der bliver ikke nogen sag mod Premier League-dommeren Mark Clattenburg, der ellers blev anklaget for at have optrådt racistisk under en fodboldkamp mellem Chelsea og Manchester United.
Det britiske politi har udsendt en pressemeddelelse, hvor man fortæller, at man opgiver at komme videre i sagen.
- Der er foretaget undersøgelser, men ingen ofre har endnu stået frem. Derfor bliver sagen henlagt.
- Uden et offer eller beviser for, at der er sket en lovovertrædelse, kan sagen ikke undersøges lige nu, hedder det.
Politiet forbeholder sig dog retten til at genoptage sagen, hvis der dukker nye oplysninger op.
Chelsea beklagede sig efter 2-3-nederlaget til Manchester United i slutningen af oktober over, at Clattenburg skulle have optrådt racistisk over for John Obi Mikel, og derfor meldte The Society of Black Lawyers (en interesseorganisation for farvede advokater, red.) dommeren til politiet.
Episoden har allerede fået konsekvenser for den 37-årige dommer. Han har de seneste weekender ikke fået tildelt kampe, og det gør han heller ikke i den kommende weekend.
Det engelske fodboldforbund FA siger, at man indtil videre holder Clattenburg væk fra rampelyset for at skåne ham.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker