Dommer erkender fejl: Brøndby skulle have haft straffe
Dommer Morten Krogh og Brøndby-angriberen Kamil Wilczek (til højre) var ikke helt enige under søndagens opgør. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Dommer Morten Krogh erkendte efter Brøndbys kamp mod Horsens, at Kamil Wilczek burde være tilkendt et straffe.
Brøndby blev snydt for et straffespark i søndagens 1-2-nederlag hjemme til AC Horsens i Superligaen.
Det indrømmede kampens dommer, Morten Krogh, da han havde set tv-billeder af en kontroversiel situation.
I slutminutterne faldt Brøndby-angriberen Kamil Wilczek til jorden i feltet efter en duel med Horsens-stopperen Sonni Nattestad.
Dommeren vurderede under fodboldkampen, at Nattestad blev skubbet, men de langsomme gengivelser viste en anden historie.
- Ude på banen har jeg en vurdering af, at Kamil Wilczek puffer forsvarsspilleren i ryggen.
- Efter at vi har set den igen, så må jeg desværre indrømme, at der er et benspænd af forsvarsspilleren på Kamil Wilczek. Derfor er der straffespark, siger Morten Krogh til tv3sport.dk.
Tidligere i kampen blev Brøndbys målmand Benjamin Bellot udvist for en hård tackling mod Horsens-angriberen Kasper Junker.
Den kendelse er dommeren fortsat godt tilfreds med.
- Det er forseelsen i sig selv. Benspændet i sig selv er til en udvisning.
- Vi vurderede farten i tacklingen samt muligheden for og viljen til at spille bolden. Ud fra de kriterier er det en udvisning, siger Morten Krogh til tv-stationen.
Brøndby har efter nederlaget til Horsens tabt de seneste tre kampe i Superligaen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde