Dommer får livstidskarantæne før VM i fodbold
Fahad Al Mirdasi er blevet idømt livstidskarantæne, kort tid før han skulle have dømt ved VM i Rusland. Foto: Scanpix/Alexander Nemenov/arkiv
Scanpix/Alexander Nemenov/arkiv
Fahad Al Mirdasi, der skulle dømme ved VM, er blevet idømt livstidskarantæne for at tilbyde at fixe resultat.
Fahad Al Mirdasi var blandt de 36 dommere, som Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i marts udpegede til at skulle lede kampene ved VM i Rusland denne sommer.
Det bliver næppe til noget.
Nyhedsbureauet Reuters meddeler, at Det Saudiarabiske Fodboldforbund har udelukket Fahad Al Mirdasi på livstid.
Dommeren har ifølge Reuters tilstået, at han skulle have tilbudt at sørge for et bestemt udfald af pokalfinalen i Saudi-Arabien, der blev spillet lørdag i sidste uge.
Fahad Al Mirdasi henvendte sig ifølge Reuters til en af klubberne og tilbød at fixe udfaldet af kampen.
Klubben indberettede sagen for fodboldforbundet i Saudi-Arabien, der altså kvitterede med livstidskarantæne til dommeren.
Fahad Al Mirdasi dømte sidste år ved Confederations Cup.
Pokalfinalen mellem Al Ittihad og Al Faisaly blev i stedet ledet af den engelske dommer Mark Clattenburg.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde