Dommer undskylder for at vise forkert spiller ud
Neil Swarbrick viste den forkerte West Bromwich Albion-spiller ud i Manchester Citys sejr i Premier League.
Fodbolddommer Neil Swarbrick siger undskyld, fordi han i lørdagens Premier League-kamp mellem Manchester City og West Bromwich Albion viste en forkert spiller ud.
Hændelsen fandt sted i kampens andet minut, hvor West Bromwich Albion-spilleren Gareth McAuley fik det røde kort ved stillingen 0-0.
Det gjorde han, selvom det egentlig var forsvarskollegaen Craig Dawson, der fældede City-angriberen Wilfried Bony, som stormede alene mod mål.
- Dommeren har bekræftet, at forseelsen blev begået af en anden spiller. Dommeren undskylder sin fejl, står der i en pressemeddelelse fra Premier League-dommernes sammenslutning Professional Game Match Officials Ltd.
Det er anden gang på tre uger, at en forkert spiller i Premier League vises ud.
Samme skæbne tilfaldt Wes Brown fra Sunderland i kampen mod Manchester United, hvor det var holdkammeraten John O'Shea, der skulle have haft rødt. Brown slap efterfølgende for karantæne, og karantænen gik ikke videre til O'Shea.
West Bromwich Albion tabte i øvrigt kampen 0-3.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde