Dommerchef erkender kampafgørende fejl i Hernings slutspilssejr
Opgøret mellem Herlev Eagles og Herning Blue Fox burde have fået et andet udfald. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Herning Blue Fox besejrede fredag Herlev Eagles i overtid, men burde have tabt, erkender dommerchef.
En stor dommerfejl blev fredag aften afgørende, da Herning Blue Fox besejrede Herlev Eagles 2-1 i overtid og gik videre til semifinalerne i ishockeyligaens slutspil.
Det erkender dommerchefen Claus Hansen på Metal Ligaens hjemmeside.
Det stod 1-1 efter de tre første perioder, og i overtiden scorede Herlev-spilleren Matthias Asperup så det, der kunne have været det afgørende mål.
Men kampens hoveddommere valgte at annullere målet efter at have gennemset det på video, og det skulle ikke være sket.
- Vi kan ikke gøre andet end at undskylde og beklage til Herlev for situationen, for der skulle have været dømt mål, siger han.
Scoringen blev annulleret, fordi målet var blevet skubbet ud af position, umiddelbart før pucken passerede stregen.
Men det er ikke i sig selv grund nok, påpeger Claus Hansen.
- I det her tilfælde var det Hernings målmand, der skubbede målet ud af position og dermed forårsagede flytningen af målet. Om det er forsætligt eller uforsætligt, er i princippet ligegyldigt, fordi han er en forsvarende spiller.
- Matthias Asperup havde en scoringsmulighed, pucken gik i mål mellem målstolpernes normale position, og dermed var det et "good goal", siger dommerchefen.
Herning Blue Fox havde vundet de tre første kampe i kvartfinaleserien, og det efterfølgende mål af Simon Lafrance sendte derfor grundspillets suveræne førerhold videre.
Til Ritzau skriver Herlev Eagles' direktør, Anders Mouritsen, at klubben ikke har tænkt sig at gå videre med sagen.
- Det løb er desværre kørt, skriver han i en sms.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker