Dommerchef: VAR kommer kun i brug i hver tredje kamp
I lørdagens Premier League-kamp mellem Manchester City og Crystal Palace udtrykte mange fans utrilfredshed med brugen af videodommersystemet VAR. Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix
VAR kommer i gennemsnit kun i brug i hver tredje kamp i Superligaen, lover formand for dommerudvalg i DBU.
Når videodommersystemet VAR indføres i Superligaen i næste sæson, kommer det til at ske på en anden måde end i England.
VAR skal blande sig meget mindre i kampene i Danmark, end det er tilfældet i England.
Det lover Michael Johansen, formand for dommerudvalget i Dansk Boldspil-Union (DBU).
- Gennemsnitligt kommer VAR kun til at blande sig med et gennemsyn på banen i hver tredje kamp, og det fylder 25 sekunder per opgør, siger Michael Johansen til Politiken.
Han henviser til statistikkerne fra de lande, Danmark læner sig op ad. Det drejer sig om Tyskland, Spanien, Italien og Holland, hvor videoassistancen fungerer bedre end i England.
I denne uge bliver de danske dommere trænet i at bruge VAR, og på fredag har DBU og Divisionsforeningen inviteret pressen til møde om samme emne.
I Danmark vil man blandt andet gerne undgå, at VAR blander sig i de offsidesituationer, som nærmest er umulige at vurdere til trods for brugen af videobilleder.
- Når man som VAR-dommer bruger to minutter på at fedte med tv-billeder for at finde en mulig offside på tre millimeter, bliver det til grin. Det bliver latterligt, for der er for mange usikkerheder.
- Derfor træner vi de danske videodommere i, at de kun skal bryde ind, hvis der er en klar og åbenlys fejl. Og vi mener ikke, at en storetå for langt fremme er en åbenlys fejl, siger Johansen til Politiken.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde