Dommere suspenderet efter sydamerikansk storkamp
Argentineren Nicolás Otamendi (til venstre) hjælper brasilianeren Raphinha op fra jorden. Raphinha blev ramt af en albue i ansigtet og blødte fra munden. Foto: Andres Larrovere/Ritzau Scanpix
Andres Larrovere/Ritzau Scanpix
Dommerne fra kampen mellem Argentina og Brasilien er blevet suspenderet på ubestemt tid af Conmebol.
Det så voldsomt ud, da den argentinske stopper Nicolás Otamendi stødte sin albue bagud og ind i brasilianeren Raphinha i 0-0-kampen natten til onsdag dansk tid.
Dommeren Andres Ismael Cunha Soca Vargas så det dog ikke, og der blev hverken uddelt advarsel eller rødt kort i VM-kvalifikationskampen i San Juan i Argentina.
VAR-dommeren Esteban Daniel Ostojich Vega vurderede ikke, at der var grund til at ændre på den beslutning, og kampen fortsatte.
Den tvivlsomme kendelse og flere andre i kampen har nu fået et efterspil, og både dommeren og videodommeren er blevet suspenderet på ubestemt tid af Det Sydamerikanske Fodboldforbund (Conmebol).
Conmebol begrunder suspenderingerne med alvorlige fejl i kampen, og dermed henviser forbundet til flere fejlkendelser.
Tite, den brasilianske landstræner, var rasende efter kampen og kaldte det ufatteligt, at VAR ikke var i stand til at se Otamendis albue mod Raphinha.
I selve kampsituationen gik det meget hurtigt, og forseelsen var svær at se for dommeren.
På de langsomme tv-gengivelser var det dog mere tydeligt, at Otamendi stødte albuen bagud og direkte op i ansigtet på Raphinha, der faldt til jorden.
Otamendi forsøgte straks at nedtone episoden og hjalp sin modstander op. Raphinha blødte fra munden og blev behandlet.
Conmebol beskriver efter en analyse af kampen Otamendis brug af albuen som voldelig adfærd.
0-0-kampen betød, at Argentina sikrede sig en billet til næste års VM i Qatar med fire spillerunder tilbage i den sydamerikanske kvalifikation. Brasilien var i forvejen VM-klar.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker