Formanden for Dansk Fodbolddommer Union, Per Bo Christensen, ønsker ikke, at danske dommere takker ja til at dømme kampe i Skotland, hvor de lokale divisionsdommere strejker i weekenden.
- Det er ikke min holdning, at danske dommere skal tage det første fly til Edinburgh for at dømme i den skotske Premier League.
- Skotland må klare deres problemer selv, fastslår Per Bo Christensen, der mener, at det vil være usolidarisk, hvis danske dommere blander sig i konflikten.
- Skulle vi en dag stå i en lignende situation herhjemme, så vil det også være rimeligt, at vi selv finder en løsning i Danmark.
- For temmelig mange år siden var der vist en næstformand i DBU, der var parat til at hente dommere i Polen, da der var optræk til en strejke herhjemme. Så jeg kan ikke forestille mig, at danske dommere har lyst til at dømme i Skotland, mener Per Bo Christensen.
Det skotske fodboldforbund er trods strejken forpligtet til at levere dommere til weekendens divisionskampe i Skotland, og det har fået forbundet til at overveje at hente dommere ind fra Irland og Skandinavien.
Det er endnu uvist om Dansk Boldspil-Union, der er arbejdsgiver for de danske divisionsdommere, har fået en henvendelse fra Skotland.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker