Dommerkendelse stod ikke i vejen for Hillerød-nedsabling
Luca Kjerrumgaard scorede to mål mod Hillerød. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Ole Jakobsen og Lucas Nyman strålede i Hillerød-nedsabling på Lollands Bank Park
Det var en ren målfest, da Nykøbing FC fredag aften tog imod Hillerød i 1. division.
Først var det Dhaflaoui, der fik hul på bylden efter et målmandsdrop af Jeppe Rasmussen, der mere eller mindre skubbede bolden direkte i fødderne Hillerøds offensive profil, der viste nul slinger i valsen og køligt krøllede den forbi den lokale målmand. NFC's nye udseende i startopstillingen havde ellers spillet lige op med det nok bedste hold i nedrykningsslutspillet.
Men det første halvleg nok vil blive husket bedst for, var en skandaløs dommerkendelse, der underkendte et glimrende mål af Ole Jakobsen - i stedet for at lade spillet gå videre i en yderst farlig position, blev det til et frispark uden afkast.
Efter pausen var NFC ild og torden, og de scorede således tre mål inden for 15 minutter. Først Ole Jakobsen, der rettede op på dommerfejlen ved et glimrende sololøb og dertilhørende afslutning mellem benene på Hillerød-keeperen.
Efter et lynhurtigt efterfølgende mål af Emilio Simonsen, var det Luca Kjerrumgaard, der scorede sit mål nummer 12 i 1. division efter en friløber. 3-1 i 60. minut og Nykøbing FC spillede noget af det bedste fodbold, man har set fra dem.
Den fynske lejesvend var langt fra færdig - men først var det Emilio Simonsen, der fordoblede sin scoring, inden Luca Kjerrumgaard scorede til 5-1 ved et fremragende indlæg af Mads Carlson.
Hillerød fik et mål i trøstepræmie, men det var til sidst en fuldt fortjent storsejr til hjemmeholdet.
5-2 blev slutresultatet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned