Domstol tillader Lewandowski at spille nytårsaften
FC Barcelonas angriber Robert Lewandowski brokkede sig til dommer Jesus Gil Manzano, da polakken blev udvist efter en albue i hovedet på en modspiller. Foto: Vincent West/Reuters
FC Barcelona-fans kan glæde sig over, at angriberen Robert Lewandowski har fået lov til at spille nytårsaften.
FC Barcelona-stjerneangriberen Robert Lewandowski havde egentlig fået en karantæne på tre spilledage i den spanske liga.
Men nu har en domstol i Madrid ændret på sagen, så polakken alligevel kan spille nytårsaften i lokalbraget hjemme mod Espanyol og Martin Braithwaite. Det oplyser Barcelona fredag på sin hjemmeside.
Den catalanske klub forklarer, at en domstol i Madrid, der tager sig af stridsspørgsmål, ønsker at se nærmere på den karantæne på tre dage, der var blevet udstukket.
Tidligere i december havde TAD, Spaniens Sportsdomstol, besluttet, at Lewandowski skulle have tre dages karantæne, selv om Barcelona havde anmodet om en mildere straf.
Lewandowski modtog det røde kort i en kamp i La Liga mod Osasuna 8. november, da polakken stødte sin albue i hovedet på en modspiller.
Efterfølgende brokkede Lewandowski sig og udviste ifølge den oprindelige straf på tre karantænedage manglende respekt for kampens dommer, Jesus Gil Manzano.
Barcelonas kamp hjemme mod Espanyol spilles lørdag klokken 14.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker