En sportslig revolution. Det er, hvad Flemming Østergaard har været med til at levere i sine 13 år som ledende figur i FC København.
Sådan lyder vurderingen fra Carsten V. Jensen, der har virket under Flemming Østergaard både som spiller, assistenttræner og nu sportsdirektør i klubben.
- I årene omkring 2000 skete der det, man kan kalde en sportslig revolution. Fra 2000 og frem til nu har vi først sat os på toppen af dansk og skandinavisk fodbold, og dernæst har vi de seneste fire år etableret os internationalt.
- Det var noget af det, der lå i målsætningerne fra slutningen af 1990'erne, siger Carsten V. Jensen.
Han vurderer, at Flemming Østergaard, der træder tilbage som bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment til april, er den person, som har haft størst betydning for dansk fodbold de seneste 10-12 år.
- To ting har været væsentlige for den sportslige fremgang. For det første rekrutteringen på ledersiden, primært på trænerfronten.
- For det andet hans funktion som skjold for organisationen, hvilket har givet den nødvendige ro og tryghed til at udvikle FC København, siger sportsdirektøren.
Forvandlingen er sket, efter at Østergaard måtte indlede et større oprydningsarbejde ved sin tiltræden i FCK i 1997.
- Dengang led klubben vel af alle de sygdomme, man overhovedet kunne tænke sig på baggrund af de første omtumlede år siden etableringen i 1992.
- Fra 1997-98 begyndte man at lægge et fundament for en sportslig udvikling af klubben, siger Carsten V. Jensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker