Dansk fodbold er med FC Københavns 3-0-sejr over Sparta Prag sikret en ekstra plads i Champions League-kvalifikationen fra sæsonen 2011/12. Danmark er i øjeblikket den 14.-bedste nation på det europæiske fodboldforbunds (Uefa) rangliste, og uanset hvad der skulle ske i resten af sæsonen, så vil Danmark til maj som minimum indtage den 15.-plads, der giver to hold i Champions League-kvalifikationen.
Det glæder Parkens bestyrelsesformand, Flemming Østergaard, der så FCK's ydmygelse af Sparta Prag i den tjekkiske hovedstad.
- Det er flot af dansk fodbold. De seneste år har dansk fodbold klaret sig godt i Europa. Vi er kun fem millioner mennesker, hvilket ikke er mere, end der bor i halvdelen af London. Kravene til de danske klubber er efterhånden blevet meget store, men i realiteten er vi oppe mod hold, der har budgetter, der er mange gange større end vores. Det er godt gået, siger Flemming Østergaard.
Med alle tjekkiske hold ude af de europæiske turneringer, så er det kun Belgien, der har mulighed for at tjene point nok til at overhale Danmark på koefficientranglistens 14.-plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie