Dopet hurtigløber nægter bevidst snyd
Blot 26 dage inden VM i Moskva blev atletikken søndag ramt af en række dopingsager, og særligt de positive prøver fra to prominente sprintere i mændenes 100-meter-disciplin har vakt opmærksomhed.
En af hurtigløberne, jamaicaneren Asafa Powell, udsendte omgående en erklæring, hvori han afviser, at han bevidst har forsøgt at skaffe sig en fordel.
- Hvad jeg har gjort forkert, er ikke at snyde, men at jeg ikke var mere årvågen. Jeg vil fastholde, at jeg i hele min karriere som atletikudøver aldrig har forsøgt at forbedre mine præstationer med forbudte stoffer, siger Asafa Powell.
Den 30-årige sprinter satte i 2008 verdensrekord på 100-meter-distancen, men tiden er siden blevet overgået af tre konkurrenter, deriblandt amerikaneren Tyson Gay, der var den anden topsprinter, der blev søndag blev afsløret som dopingbruger.
For Powells vedkommende var det stoffet oxilofrin, der blev fundet i den prøve, han afgav i juni. Han hævder, at han ikke har nogen idé om, hvordan han er kommet i kontakt med det forbudt stof.
- Min klub har sat en intern undersøgelse i gang, og vi samarbejder med relevante myndigheder og juridiske instanser for at finde ud af, hvordan stoffet kom ind i mit system.
Asafa Powell erklærer sig klar til at tage konsekvenserne af den positive test og er afklaret med, at der ikke bliver nogen deltagelse ved det kommende VM.
- Men personligt er det her meget dyrt for mig. Jeg skriver denne erklæring vel vidende, at min familie, venner, fans og mit land vil være skuffet over denne nyhed, erkender den olympiske guldvinder fra 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde