Dopet langrendsløber undskylder og bliver svinet til
Den østrigske langrendsløber Johannes Dürr siger undskyld, efter han er blevet testet positiv for det præstationsfremmende middel epo ved vinter-OL.
- Jeg har ikke andet at sige end undskyld til alle, til min familie og min kone.
- Jeg er ikke bange, og på en måde er jeg glad for, at dette fik en ende, siger han til den østrigske tv-station ORF.
På kryptisk manér tilføjede han ifølge nyhedsbureauet AFP, at han havde stolet på de forkerte mennesker.
På det østrigske OL-hold er der stor overraskelse over nyheden.
- Jeg er i chok. Han er med øjeblikkelig virkning blevet smidt af det olympiske hold, siger chefen for Østrigs OL-hold, Karl Stoss, ifølge Reuters.
Og i det hele taget er det hårde ord, der rammer den dopede langrendsløber.
Direktøren for det østrigske skiskydnings- og langrendshold, Markus Gandler, siger til ORF:
- Man kan ikke beskrive det. Det er det værst tænkelige. Holdet er ødelagt.
- Vi har knoklet røven ud af bukserne for denne hund, og så bliver vi bedraget på denne måde. Jeg er ked af, at vi havde sådan en slyngel på holdet, siger han.
Den internationale olympiske komité (IOC) har under legene gennemført 2500 dopingtest, hvilket er rekord.
Og at netop Østrig bliver ramt af en positiv prøve gør rigtig ondt.
I forbindelse med OL i Torino 2006 foretog italiensk politi en razzia på det hotel, hvor de østrigske skiskytter holdt til. Flere af dem tog flugten ud af Italien, men det endte med, at seks atleter fik livstidskarantæne.
/ritzau/
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie