Dopet russisk skiskytte får otte års karantæne
Dopingjægerne har fået fisk i nettet indenfor skiskydning på det seneste.
Torsdag aften meddelte det internationale skiskytteforbund IBU, at russeren Jekaterina Jurjeva har fået otte års karantæne for brug af dopingstoffet epo. Den lange straf skyldes, at det var anden gang den 31-årige russer bliver taget for epo.
Første gang var i 2008, hvor hun fik to års karantæne.
Jekaterina Jurjeva blev testet udenfor konkurrence kort før jul sidste år.
Russeren har allerede meddelt, at hun stopper karrieren.
Jurjevas straf blev offentliggjort dagen efter, at det var kommet frem, at hendes landsholdskammerat Jirina Starykh har fået to års udelukkelse for brug af epo, og tyskeren Evi Sachenbacher-Stehle også har fået to års karantæne for brug af et andet dopingstof.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned