Doping koster guldaspirant fra Taiwan andet OL i træk
Den kvindelige vægtløfter Lin Tzu-chi blev trukket ud af OL kort før konkurrence efter mistænkelig dopingtest.
Den kvindelige vægtløfter Lin Tzu-chi fra Taiwan har tilsyneladende svært ved at lade de præstationsfremmende stoffer være.
Tirsdag blev hun trukket ud af OL kort før konkurrencen i kvindernes 63 kilo-klasse, og onsdag har landets olympiske komité bekræftet, at Lin Tzu-chi blev trukket ud på grund af mistænkelige værdier i en dopingprøve.
Det er anden gang i karrieren, hun bliver stoppet af en dopingprøve.
Lin Tzu-chi blev trukket ud for "at sikre ånden med fair konkurrence i sporten", lyder det fra landets olympiske komité, som midlertidigt har suspenderet vægtløfteren.
Den 28-årige kvinde fra Taiwan, som er tidligere verdensrekordholder, var blandt favoritterne til guldet, men i hendes fravær sejrede kineseren Deng Wei med et verdensrekordløft på 262 kilo.
I 2010 afleverede Lin Tzu-chi også en positiv doping, som resulterede i en toårig karantæne og et misset OL i London i 2012.
2016 blev altså heller ikke året, hvor hun kunne komme i aktion ved de olympiske lege.
Skulle B-prøven vise sig at være positiv, kan Lin Tzu-chi se frem til endnu en dopingkarantæne.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker