Kontrakten er klar, men alligevel har et danskerbrag i bokseringen mellem Mads Larsen og Rudi Markussen lange udsigter.
Selv om Markussens Team Sauerland har udkastet klar til en aftale med Mads Larsen, kan han ikke sige ja tak endnu.
Larsen afleverede en positiv dopingprøve i forbindelse med sin EM-kamp mod Brian Magee, og selv om han i første omgang er blevet frikendt, så har Dansk Professionelt Bokse Forbund anket afgørelsen.
Udfaldet af den anke venter Mads Larsen fortsat på.
- Den sag skal ligesom falde på plads først, før jeg kan tænke på det andet, siger bokseren til Berlingske.
Mads Larsen har et noget anstrengt forhold til sine tidligere samarbejdspartnere i Sauerland-stalden, som han brød med efter hele sidste år ikke at være kommet i kamp.
Men han afviser ikke at indgå i et nyt samarbejde med tyskerne efter at have optrådt en enkelt gang for den tidligere mesterbokser Hans Henrik Palm.
- Jeg er sådan set græsk-katolsk, når det handler om, hvem jeg arbejder for, så længe det fungerer mere professionelt end hos Hans Henrik Palm, siger Mads Larsen til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker