Dopingdom sender Perus største stjerne ud af VM
Danmark slipper for Perus største stjerne, Paolo Guerrero, ved VM i Rusland grundet en dopingdom på et år.
Perus mest scorende landsholdsspiller i historien, Paolo Guerrero, kommer ikke til VM i Rusland næste sommer, hvor Peru er i gruppe med Danmark.
Det Internationale Fodboldforbunds (Fifa) disciplinærinstans har fredag givet Flamengo-angriberen et års karantæne for brug af kokain.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Den etårige karantæne gælder fra 3. november i år, hvorfor han ikke kommer til at deltage ved VM næste sommer.
Den tidligere Bayern München- og Hamburger SV-angriber afleverede den positive test i forbindelse med VM-kvalifikationskampen mod Argentina 5. oktober.
Guerrero blev efterfølgende suspenderet midlertidigt, men trods fraværet af angriberen formåede holdet alligevel at slå New Zealand over to kampe for at komme til VM.
33-årige Paolo Guerrero har optrådt 86 gange for Peru, hvori han har bidraget med 32 mål - mere end nogen anden spiller i landets historie.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde