Dopingdømt cykelrytter får to års fængsel
Stefan Denifl er dømt for bedrageri, da doping sikrede ham kontrakter og sponsorater i cykelsporten.
Den tidligere østrigske cykelrytter Stefan Denifl blev tirsdag idømt to års fængsel for bedrageri.
Det skete ved retten i Innsbruck, skriver flere østrigske medier, deriblandt den østrigske statsradiofoni, ORF.
33-årige Denifl har tidligere indrømmet bloddoping. Det blev i 2019 straffet med fire års karantæne fra cykelsporten.
Snyderiet foregik fra 2014 til 2018. Det var med til at sikre ham kontrakter og sponsorater, hvilket har ført til tirsdagens bedrageridom. 16 måneder af straffen er dog gjort betinget.
Ud over fængselsstraffen har Denifl fået en bøde på 349.000 euro svarende til 2,6 millioner kroner.
Stefan Denifl erkendte hovedanklagen mod ham. Men han afviste en anklage om, at han skulle have forsøgt at skjule penge forud for retssagen.
Cykelrytteren havde forbindelse til den tyske sportslæge Mark Schmidt. Han er hovedtiltalt i dopingsagen, der omtales som "Operation Aderlass" (Operation Åreladning, red.)
Bloddopingskandalen brød ud i februar 2019, da myndighederne foretog en razzia i østrigske Seefeld i forbindelse med VM i langrend og skihop.
Stefan Denifl har kørt for en lang række store cykelhold - blandt andre Leopard Trek (2011) og Aqua Blue Sport (2017-18).
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker